Regler står i Skive Kommunes affaldsregulativ og i bekendtgørelsen om brandværnsforanstaltninger.

Disse regler er følgende:

 

I (byen) byzone og i sommerhusområder er afbrænding af haveaffald forbudt hele året.

 

Små bål med rent træ.

Du må dog gerne brænde små bål på særligt indrettede bålpladser eller i bålfade.

Af dit haveaffald må du kun brænde rent træ, dvs. kløvede brændestykker.

Du må ikke brænde affald, haveaffald eller behandlet træ som f.eks. paller, emballage, trækasser og brædder.

 

Sct. Hans bål.

Det er tilladt at lave Sct. Hans bål af rent og tørt træ på Sct. Hans aften.

Hvis bålet skal laves på offentligt areal, skal man have tilladelse fra Skive Kommunens afdeling for Grønne områder.

Der skal søges om tilladelse senest 4 uger før Sct. Hans aften.

 

Offentlige arealer må ikke anvendes til oplagring eller henkastning af affald. Dette gælder også træaffald, som skal anvendes til Sct. Hans bål.

Træaffald må derfor kun oplægges på offentlige arealer i perioden fra 1.juni og indtil Sct. Hans aften.

Inden afbrænding skal det sikres at have- og parkaffald ikke er skjul for dyr.

 

Grundejere skal især være opmærksomme på, at der i private haver, sommerhusgrunde eller kolonihaver kan være brændbar vegetation i form af sammenhængende bevoksninger i nærheden, og der derfor ikke er tilladt at lave Sct. Hans bål.

 

Regler og afstandskrav gælder både Sct. Hans bål på privat og offentlig grund.

Regler for denne type afbrænding og afstandskrav er beskrevet i Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, hvas, haveaffald og bål m.m.

 

Bålpladser.

Det er tilladt at anvende rent tørt og ubehandlet træ på små private bålpladser.

Man skal dog være opmærksom på at afstandskrav eller røggener kan forhindre, at der kan laves bålpladser i bebyggede områder.

 

I forbindelse med større arrangementer, hvor der skal laves bål,

·         Skal der indrettes bålplads til bålet.

·         Kun afbrændes rent og tørt træ – ikke haveaffald.

·         Bål på kommunal grund kræver tilladelse fra kommunen. Ansøgning skal indsendes senest 14 dag før arrangementet til tek@skivekommune.dk eller Skive kommune, Rådhuspladsen 2, 7800 Skive.

·         Ved afbrænding af bål på kommunal grund skal der ryddes op, når arrangementet er overstået, så stedet så vidt muligt ser ud, som inden der blev lavet bål.

·         Afbrænding af bål må ikke have karakter af affaldsforbrænding, hvor formålet er at bortskaffe affald.

 

 

 

Afstandsregler.

 

Festblus / Sct. Hans bål

 

Bygninger med hårdt tag

Bygninger med let antændeligt tag (herunder stråtag)

Oplag af brandfarlige, brandnærende, eksplosive eller letantændelige stoffer

Nåletræs bevoksninger, lyngklædte arealer eller anden letantændelig vegetation

Letantændelige mark

afgrøder

Landbrugs

redskaber og lignende

(som ikke anvendes i forbindelse med afbrændingen)

alle

30 m

200 m

200 m

200 m

60 m

-

I jævn og frisk vind i vindens retning fordobles ovennævnte afstande